Sommermøde 2014 på Hjerl Hede, Vinderup
Lørdag den 14. juni 2014

Gode foredragsholdere med gode emner på et spændende sted – så er grunden lagt til et godt sommermøde, og vore medlemmer kvitterede da også med et flot fremmøde (godt 130 blev der talt).
Vores nye formand bød velkommen til vore gæster, og overlod derefter ordet til dagens foredragsholder – det var også ham !
Derefter gav han os et veloplagt og gennemarbejdet foredrag om historikerens syn på rakkerne, og mon ikke der var mange, der ret så grundigt fik punkteret forestillingerne fra Carit Etlars romaner?
Det blev også en spændende og lærerig indføring i de mekanismer, der kom til at ødelægge mulighederne for rakkernes efterkommere i mange generationer fremover, og som måske heller ikke er helt glemte i dag.
Strålende solskinsvejr og det store fremmøde rykkede kaffebordet udendørs, og her kunne man så få snakket lidt og forsyne sig med lagkage og kringle, inden man lige skulle kigge lidt på Hjerl Hede.
Men det blev en helt speciel tur på heden – havde Per Lunde Lauridsen været en spændende foredragsholder, så var Holger Hedegaard ikke en mindre spændende guide.
Gode facts om bygningerne krydret med smÃ¥ anekdoter, og sÃ¥ længere og grundige indlæg om stifteren og stedet, politik og penge.  Alt afleveret med levende engagement og sikker dialekt – ikke sÃ¥ mærkeligt at ogsÃ¥ ministre kan huske Holger Hedegaard.
Helt sikkert en vældig god dag for de fremmødte, og en fin reklame for Historisk Samfund og Hjerl Hede.

 


Styrelsesmedlem Bent Skaarup Pedersen og formanden Per Lunde Lauridsen bød de fremmødte gæster velkommen.


Formanden byder officielt velkommen til sommermødet.


Victor Hedegaard sang for til sangen "Blæsten går frisk over Limfjordens vande".


Derefter gik Per Lunde Lauridsen i gang med sit foredrag, der fortalte om baggrunden for, at der fandtes rakkere.


Et "rakkerglas" til brug for rakkerne, når de gik til nadvers!


Det blev nødvendigt at hente flere stole!


Efter foredraget orienterede Holger Hedegaard kort om den guidede tur gennem landsbyen.


Da der var kommet så mange, blev kaffen indtaget i det fri, hvilket vejret til fulde støttede.


Nogle af gæsterne ved restaurant "Skyttegården".


Holger starter på sin fortælling.


Foran det gamle bageri, der stammer fra landsbyen Ravnkilde i Himmerland. Bygningen er fra 1882 og opført i grundmur.
Den store udtræksovn er installeret i 1930. I den nederste ovn bagtes rugbrød Den kunne rumme 196 firepundsrugbrød ad gangen. Den øverste, marengsovnen blev brugt til mindre brød og kager.
 


Bageriet er et typisk landbageri fra begyndelsen af 1930érne, hvor der hovedsagelig blev bagt rugbrød, der blev kørt ud til omegnens bøndergårde i en hestetrukken bagervogn. Bagervognen fra Ravnkilde kører rundt i Den Gamle Landsby om sommeren.
Bageriets interiør er domineret af den store rørovn fra Strømmen i Randers. Hertil kommer et fyrrum, samt to lagerrum. Det største lagerrum blev anvendt til opbevaring af råvarer. I det mindste opbevarede man det færdige rugbrød.
 


Så gør det videre ned ad håndværkergaden.


Det gamle mejeri fra Mandø.


Sulegården er en typisk vestkystgård fra 1700-tallet. Stuehuset er fra Vang ved Sdr. Nissum, laden og stalden er fra Husby, portlængen og det lille fritliggende vognhus og hønsehus er fra Sdr. Lyngvig.
Navnet Sulegård stammer fra de højsuler - stolper - der bærer åsen, hvorpå tagkonstruktionen hviler.


Karakteristisk for en vestkystgård er at sulerne er udført i genbrugstømmer. Af mangel på godt bygningstømmer er hovedparten af tømmeret i gården vraggods, såsom master, ræer, spanter, bomme o.lign. fra sejlskibenes tid. Laden blev anvendt til opbevaring af korn og hø.


Hjerl Hansen satte denne mindesten over de danske kvinder.
Teksten lyder:
Du som nøjsomt brød det sorte danske Brød
og mellem Husbond, Børn og Hjem Dit Hjerte delte
Du som kun kendte Kravet rettet mod Dig selv
som ammed Børn, malked Ko og skætted Hør
som bryggede Øl, støbte Lys og kærned Smør
og karted, Hoser bandt og væved
brugte Tærskel, Manglebræt og Spinderok
som bandt Neget op bag Leens skarpe Klinge
og dog fik Tid at sende Himlen Tanker
for Dig, hvis Minde evigt lever i mit Hjærte
og for enhver, som trofast røgted Kvindens stille Gærning
for Dig og dem jeg rejste denne tavse Mindeby.
H.P. Hjerl Hansen
 


Kroen fra Skovsgaarde på Fyn, der nu er under restaurering.


Flot tagdækning over indgangen.


Der er ingen stork på Hjerl Hede, men til gengæld masser af svaler.


Kirken på Hjerl Hede er opført som en rekonstruktion af den romanske kirketype, der blev bygget her i landet i 1100-tallet. Som forbillede har man haft Tjørring Kirke nord for Herning. Ifølge traditionen er kiken opført med mandsdør mod syd og kvindedør mod nord.

I sommeren 1985 påbegyndte Kunstakademiets Konservatorskole en forsøgsrække med romanske kalkmalerier og deres teknologi. Hertil er kirken på Hjerl Hede velegnet, idet den er uopvarmet med små vinduer og med meter tykke stenmure, hvor kalkmalerierne bliver udsat for både frost og fugt.

Motiverne er fra omkring 1125, hentet fra Råsted kirke ved Randers, og er som de oprindelige malet i fuld farvestyrke. Forsøget er blevet gennemført under ledelse af kalkmaeriekspert mag. art. Ulla Haastrup.

På væggen indenfor dørene ses vievandskar, og midt på gulvet står en østjysk døbefond fra 1200-tallet. Denne originale granitfont er i 1992 blevet bemalet i stærke farver. Det er et rekonstruktionsforsøg, udført på grundlag af farvespor, som er fundet på andre romanske fonte.


På alterbordet, der er en kopi fra Tømmerby Kirke, står et par stager fra Visby samt en kristusfigur, der er en kopi af et krucifiks i Åby Kirke.
 


Til slut i kirken takkede formanden Per Lunde Lauridsen Holger Hedegaard for en eminent rundvisning.