Historisk Samfund for Ringkøbing Amt har til formål at udbrede kendskabet
til og øge interessen for amtets lokalhistorie i alle former. For at leve op
til dette formÃ¥l udgives ”Hardsyssels Ã…rbog”, og der arrangeres hvert Ã¥r 2
møder skiftende steder i amtet, hvor lokalhistoriske emner er På programmet.
Vore møder arrangeres oftest i samarbejde med Folkeuniversitetet og er
tilgængelige for alle.
Styrelsen har i det forløbne år afholdt 4 møder med planlægning af årbog og
møder.
Møder
Vore møder er gratis tilgængelige for enhver, også for ikke-medlemmer. Alle er lige velkomne, men vi vil ikke undlade at sige til eventuelle ikke-medlemmer, at hvis man indmelder sig i Historisk Samfund, er man med til at sikre Historisk Samfunds arbejde fremover samtidig med, at man modtager foreningens årbog. Grundlaget for enhver forening er et så stort medlemstal som muligt, så alle opfordres til at hjælpe med at skaffe nye medlemmer. Historisk Samfund arrangerer oftest sine møder i samarbejde med Folkeuniversitetet, og vi kan derfor altid byde på velkvalificerede foredragsholdere til at belyse de forskellige historiske emner, som vore møder tager op.
Ã…rsmødet med generalforsamling pÃ¥ Skærum Mølle var samtidig en festligholdelse af samfundets 100 Ã¥rs jubilæum. Omkring 300 medlemmer og gæster samledes til en reception, hvor foreningen var vært ved et traktement efter velkomst ved formand Knud Jessen, afsløring af Jubilæumsbogen 2007 og Ã¥bning af udstillinger fra amtets lokalhistoriske arkiver. Alle medlemmer kunne fÃ¥ et eksemplar af Ã¥rbogen med sig og havde lejlighed til at se de spændende fotos, billeder og effekter, som arkiverne havde samlet med relation til perioden omkring foreningens start. Et diasshow kørte og 3 musikere underholdt før og efter Ã¥bningen. Jubilæumsarrangementet sluttede med et foredrag ved Hans Edvard Nørregaard-Nielsen om ”Mursten i den danske historie”, en underholdende og spændende beretning om danskernes brug af forskellige byggesten og tegl til grave, kirker, borge og boliger. Dansk arkitektur er ikke uden videre identisk med sine milliarder af mursten, men de tegner sig for et væsentligt bidrag til vores bygningskultur i alle dens afskygninger, og teglet gÃ¥r pÃ¥ tværs af tid i den danske selvforstÃ¥else. Det begyndte omkring 1150, hvor den unge Valdemar (den Store) besluttede at lade sin magt fremtræde i en dragt af teglsten, som han selv kaldte for ”bagte sten”. Kirkerne blev bygget til religiøse formÃ¥l, men de var ogsÃ¥ fæstninger, der skulle beskytte mod angreb udefra. Teglstensbygninger var i starten magtens bygninger, siden kom huse og fabrikker. Bygning med mursten signaler individualitet og særpræg, mens pudsede mure snarere signalerer enhed og retten sig ind i samfundet. ”Hver enkelt mursten indtager sin plads i helheden pÃ¥ samme mÃ¥de som et menneske gør det i et samfund, og man fornemmer hænderne bagved, lige fra stenen bliver brændt til den ligger pÃ¥ sin plads. Murstenene og bygningerne er som borgeren og samfundet” . NørregÃ¥rd Nielsen fortalte livfuldt om den magtfulde Hvideslægt og blodgilder og slag, og om Knud den Hellige, som man tog kronen af sÃ¥ voldeligt, at hovedet røg med. Han kom langt omkring i det danske land og i den danske litteratur, som blev citeret hyppigt undervejs.
Sommermødet 17.6.2007 pÃ¥ Skarrildhus – i dag konferencecenter - samlede trods kraftige regnbyger 80 mennesker. Stedets tidligere inspektør gennem 20 Ã¥r, Leif V. J. Nielsen, fortalte veloplagt uden manuskript, powerpoint m.v. om det oprindelige Clasonsborg, som kan føres tilbage til slesvigeren Nis Clasons opførelse af en stampemølle i Skarrild i 1841. Efter tiden var det en kæmpevirksomhed, som de næste 50 Ã¥r producerede klæde, indtil det i 1893 var ovre, og stedet blev omdannet til papirfabrik. Omkring 1918 var ogsÃ¥ dette forbi, og maskinerne blev overført til fabrikken BrunshÃ¥b. 1920 opførte direktør Frederik Lauesen et ”sommerhus” pÃ¥ stedet. Han købte jord og drev land- og skovbrug. Senere blev landbruget skilt fra og efter en turbulent periode, der nær var endt med nedrivning, overtog Danmarks Lærerforening ”sommerhuset”, og kunne i 1963 indvie det som kursusejendom. Landbruget beholdt navnet Clasonsborg, mens kursusejendommen fik navnet Skarrildhus. Landbruget blev senere ogsÃ¥ overtaget af lærerne og plantet til med skov. Regnen stoppede med foredraget, sÃ¥ mødet kunne afsluttes med en tur i den smukke park.Den Ã¥rlige udflugt er indtil videre stillet i bero. Der overvejes nye former for tilbud i form af kortere arrangementer med vægt pÃ¥ historisk indhold, adgang til steder, hvor man normalt ikke har mulighed for at komme og gerne med kyndige vejledere/omvisere, evt. som aftenekskursioner.
Knud Jessen indleder med en kort artikel om foreningen, dens årbog, økonomi og fremtid.
Viktor Hedegård beretter om foreningens stiftelse, dens historie og egne oplevelser fra årene i styrelsen.
Hilsen fra De Lokalhistoriske Arkiver bringer 12 bidrag i form af billeder fra tiden omkring foreningens stiftelse med tilhørende tekst.
Thomas Opstrup, tidligere statsamtmand og formand for foreningen 1983-97, fortæller Ringkjøbing Amts/Statsamts historie fra starten i 1794 til nedlæggelsen med udgangen af 2006. Der berettes om amtsmandens lille slot RindumgÃ¥rd og ”hvad man gik og lavede dengang”, om amtsrÃ¥ds og amtmands opgaver efter opdelingen i 1841 og om forandringerne efter kommunalreformen i 1970. Der bringes biografier af amtmænd og amtsborgmestre, og der fortælles underholdende historier og skrøner med baggrund i hverdag og fest.
Mogens Kragsig Jensen redegør for trafikkens vilkÃ¥r i Skarrild sogn 1838-1861 i artiklen ”Offentlige veje og private broer”. Han fortæller om problemerne med anlægsarbejder i et udkantsomrÃ¥de uden første prioritet hos amtslige og statslige myndigheder og afhængig af private initiativer.
Estrid Bay fortæller om ”Vandborg sogn omkring Ã¥r 1800”, om den økonomiske udvikling og ændringerne i ejendomsforholdene fra 1787 til og med 1812, om fæstebøndere, der blev selvejere, om køb af sognets kirke og om opløsning af Rysensteen.
Hans Larsen slutter med en kort artikel om ”Mit live hjemme og i sognerÃ¥ds- og kommunalpolitik”. Hans Larsen var formand for Tvis sognerÃ¥d 1958-1970.
Her skal kun siges, at Historisk Samfund lever af medlemmernes årskontingent, som vi altid har søgt at holde så lavt som muligt, og som vi fastholder til 150 kr. Vi vil gerne takke alle, der har ydet tilskud til Historisk Samfunds virke i 2007, hvilket også gælder tilskud fra kommuner og lokale pengeinstitutioner.